gastrolivstil

gastrolivstil

Om bloggen|gastrolivstil

Livet skal leves med ultimativ god mad, drikke og berigende selskab. Del med alle os gastro nørder, der elsker at smage, bage, lege med maden, opleve maden med alle sanser - og vil prøve det ypperste. Del med os der elsker at anrette, indrette, grille, hygge og overraske, så det sparker røv.

ROKKEVINGE MED BLÅ KARTOFLER

HovedretterPosted by Mullepigen Tue, September 20, 2016 13:49:29

· 1 spsk rapsolie

· 600 gr blå kartofler (byens-groenttorv.dk)

· 500 gr skorzonerrødder

· 40 gr smør

· Havsalt og sort peber

· 1 bundt krydderurter

· 2 æg

· 3 spsk rugmel

· 1 spsk kapers

· 2 skalotteløg

· 600 g filet af rokkevinge

· 1 dl mælk/fløde

Vask kartoflerne og kog dem i letsaltet vand, til de er møre.
Kog æggene i en kasserolle med vand i 9-10 minutter, til de er hårdkogte. Lad dem køle af, pil og hak dem groft.
Skær skalotteløgene i fine ringe.
Pil de lune kartofler, skær dem i både og vend dem med løgringe, hakket æg, rapsolie, kapers, havsalt og sort peber.

Del fisken i fire stykker. Fold dem på midten og vend dem i rugmel. Steg rokkestykkerne på en pande i smør i 5-6 minutter på hver side.

Vask og skræl skorzonerrødderne. Læg dem i en skål med mælken og vand, så det dækker. Så bliver de ikke brune. Skær dem i stave på ca. 5 centimeter og steg dem i olivenolie i 5-6 minutter, til de er gyldne.

Server kartoflerne med fisken og skorzonerrødderne og drys med friskhakkede krydderurter.



  • Comments(0)