gastrolivstil

gastrolivstil

Om bloggen|gastrolivstil

Livet skal leves med ultimativ god mad, drikke og berigende selskab. Del med alle os gastro nørder, der elsker at smage, bage, lege med maden, opleve maden med alle sanser - og vil prøve det ypperste. Del med os der elsker at anrette, indrette, grille, hygge og overraske, så det sparker røv.

Nem Noma forret med blomkål

ForretterPosted by Mullepigen Tue, September 20, 2016 11:47:22

Grydestegt blomkål og kærnemælk
Forret til 4 personer

Blomkål

  • 1 fast dansk økologisk blomkålshoved
  • 100 gr smør
  • 6 kviste citrontimian

Find 4 lige store buketter på blomkålshovedet og skær top og bund af. Steg blomkålshovederne møre og karamelliseret på den ene side. Lad dem trække 3 min. i smørret inden servering. Krydr godt med salt.

Korianderolie

  • 1 bt koriander
  • 1 dl vindruekerneolie

Skyl og pluk korianderen. Den afdryppede koriander blendes. Opvarm olien til 60-70 gr. Hæld den i blenderen i 5 min. Lad trække i en time og sigt gennem kaffefilter eller viskestykke. Hold olien mørkt og koldt. Den kan holde sig 4-6 dage.

Kærnemælks-vinaigrette

  • 2 dl biodynamisk kærnemælk (stuetemperatur!)
  • Korianderolien
  • Salt


Smag kærnemælken til med salt og skil med olien. Lad kærnemælks-vinaigretten stå ude, så den ikke er kold.

Urter

  • Korianderblomster
  • Korianderblade

Skyl og pluk urterne og hold dem kolde indtil servering.



  • Comments(0)//gastrolivstil.bestgastro.dk/#post24